Referat af sidst afholdte generalforsamling

Referat fra sidste generalforsamlingen d. 11. majj 2024


Der var 32 stemmeberettigede til generalforsamlingen.

 

Valg af dirigent

Karl Halskov blev valgt.

 

Beretning fra formanden

Se formandens beretning, der er medsendt som bilag.

Formand Steffen Jacobsen fremlagde Vesthimmerlands plan for en vandresti rundt om Sjørup sø. Vesthimmerlands Kommune samarbejder med Gatten Borgerforening om dette arbejde.

Formanden viste billeder af, hvor stien forventes at gå, ligesom han orienterede om sit samarbejde med Gatten Borgerforening, så vi fra plantagen får mest mulig indflydelse på projektet. Man kan læse mere om dette arbejde på kommunens hjemmeside.

I formandens oplæg blev nævnt, at vi har bedt kommunen forholde sig til de parkerede biler ved skraldeøen. De holder nogle gange, så brandkøretøjer ikke kan komme forbi.

 

Regnskab fra kassereren

Regnskabet viser at der er brugt flere penge end indtægterne har været. Det skyldes primært reparation på traktoren, der bruges til vejvedligehold. Foreningen har fortsat en sund økonomi.

Regnskabet blev godkendt.

Se regnskabet, der er medsendt som bilag.

 

Valg af bestyrelse

Der var 4 bestyrelsesmedlemmer på valg, hvor af Steffen Jacobsen, Gitte Grill Hansen og Sven Midtgaard genopstillede. Jens Peter Haase stillede ikke op igen, men fik tak for sin indsats.

Belært af sidste års problematik ved opstilling og afstemning, var der i år lavet opstillings- og stemmesedler. Disse blev udleveret ved indgangen, hvor der også var kontrol af medlemskab og fuldmagter til afstemning.

Ud over de genopstillede, stillede Kirstine Hering og Anders Rahbek op.

Steffen Jacobsen, Gitte Grill Hansen, Sven Midtgaard og Kirstine Hering blev stemt ind i bestyrelsen.

 

 

Valg af revisor

Karl Halskov stillede op og blev valgt.

 

Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen har foreslået at kontingentet ændres fra 300 kr. pr. år til 400 kr. p. år. Dette forslag sker på baggrund af flere forhold;

  1. Kontingentet fra 2020 betyder, at inflationen efterhånden udhuler beløbet på 300 kr., der i dag svarer til 343 kr.
  2. Bestyrelsen ønsker på baggrund af ønsker fra medlemmerne at udvide vejvedligeholdelsen til flere veje. I øjeblikket bruges der 125 kr. pr. medlem til vedligeholdelse af vejene.
  3. Grundejerforeningens traktor er en ældre model, som vi må forvente løbende reparation af de kommende år.

Ved afstemningen om ændring af kontingent til 400 kr. årligt, var der flertal og forslaget blev dermed stemt igennem. Kontingentet på 400 kr. årligt sker for året 2025 og frem.

Anden behandling af forslag til ændrede vedtægter

Bestyrelsen har givet forslag til moderniserede vedtægter i Grundejerforeningen Øjesø Plantage.

Disse vedtægter var til 2. behandling. Ændringerne var blandt andet;

  • Indførelse af mulighed for at stemme ved afgivelse af fuldmagt.
  • Præcisering af tegningsret, hvilket er et krav fra banken.
  • Ønske om, at forslag til generalforsamlinger sker til formanden senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.
  • Mindre sproglige rettelser/moderniseringer.

Ved afstemning var der opbakning til, at vedtægterne vedtages fra d.d.

 

Forslag fra bestyrelsen vedr. udvidelse af vejenes vedligehold

Bestyrelsen har fremlagt forslag om, at flere veje vedligeholdes efter en nærmere bestemt vedligeholdelsesplan. Denne plan er endnu ikke udfærdiget, men bestyrelsen er fra medlemmerne orienteret om, at flere mindre vej har brug for vedligehold. Dette imødekommer bestyrelsen ved at afholde vejvedligeholdelsesdag hen over sommeren.

For at det kan blive en realitet kræver det, at flere end vejholdet vil og kan deltage. Materialet til vedligeholdelsen står grundejerforeningen for.

Når vejret tillader det og vejmanden kan, melder han ud hvornår det forventes, at flere strækninger får noget fyld. Der kom fra medlemmerne ønske om, at materialet til vedligeholdelsen bliver skærver, da de bliver i hullerne. Til dette var en kommentar fra vejmanden, at dette ønske strider mod cyklisters og fodgængeres ønske, da skærver ikke er gode at cykle og gå på. Det skal drøftes, om der kan findes en middelvej i brugen af skærver og grus.

Der var fra medlemmer opbakning til ovenstående forslag.

Bestyrelsen laver en vedligeholdelsesplan ved næste bestyrelsesmøde. Inden da nedsættes kriterier for planens opbygning.

 

Evt.

Der kom spørgsmål fra medlemmerne omkring Øje Søs beskaffenhed i forhold til beplantning (måske bevoksning). Der blev refereret til et besøg fra Vesthimmerlands Kommune for 2 år siden, hvoraf det fremgik;

Vi må ikke røre beplantning (måske bevoksning) under vandspejl. Vi må efter nøje anvisning beskære langs bredden.

Samtidig er det vigtig at huske, at søen og grunden hvor søen ligger er privatejet og at ejer dermed skal godkende de tiltag, der gøres ved søen.

Vi kan for nuværende ikke gøre noget ved beplantningen (måske bevoksning) i søen.

Der kom et spørgsmål til, om der kan etableres parkeringspladser til gæster, der går ved søen. Flere finder det problematisk, at biler parkerer på Søttrupvej og at det nedsætter sigtbarheden, når man kører ud for enden af Revlingevej på Søttrupvej.

Kommunen har afviklet hastighedsmåling og det giver ikke anledning til fartdæmpere, hvilket på mødet blev foreslået.

____________ d. _______  2024                                                                        ____________ d. _______  2024

 

 

____________________________                                                                     ____________________________

Steffen Carl Jacobsen                                                                                            Karl Halskov

Formand                                                                                                                  Dirigent



Tidligere referater: