Vejregulativ

Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde bevoksningen væk fra vejen og holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.


Grundejerforeningen Øjesø Plantage i mange år vedligeholdt hovedadgangsvejene til Plantagen med frivillig arbejdskraft fra Bestyrelsen, baseret på, at det dels kræver mange ressourcer af den enkelte grundejer, og idet det indebærer et stort personligt arbejde at vedligeholde vejene.

 

Hovedadgangsvejene til Plantagen er: 

- Revlingevej til Enebærvej

- Enebærvej

- Blåbærvej ÷ stikveje

- Dunhammervej


Omkostninger til vejvedligeholdelsen afholdes af kontingentet til Grundejerforeningen.

 

Grundejerforeningen vedligeholder vejene således:

I Øjesø Plantage er vejene ifølge matrikelkortet generelt udlagt som private fællesveje, der er tinglyst på de enkelte matrikler, som støder op til vejen, undtagen Revlingevej, som er selvstændigt matrikuleret med 10 m. bredde. (matrikel nr. 7000a)


Generelt er vejene matrikuleret med en bredde på 5 m., undtagen Revlingevej, som er selvstændigt matrikuleret med 10 m. bredde, og Enebærvej, som er matrikuleret med 6 m. bredde indtil Lobelievej, hvorefter den er 5,6 m. (Se evt. Matrikelkortet ).


Der findes ikke centralt fastsatte vejbredder for private fællesveje i Danmark.

Mange kommuner har fastsat lokale regler herfor, men det har Vesthimmerlands Kommune ikke gjort.

 

Grundejerforeningen har besluttet, at på de veje, hvor Grundejerforeningen udfører vejvedligeholdelsen, bliver vejen, inkl. 2 x 1 m. rabat, efter bedste evne skrabet til maksimalt den matrikulerede bredde.

 

Herved sikres god fremkommelighed, også for udrykningskøretøjer.


Grundejerforeningen ejer en gammel traktor med vejhøvl og frontlæsser. Grundejerforeningen varetager vejvedligeholdelsen af hovedadgangsvejene med traktoren og håndredskaber.


Vejmanden høvler vejen til den fastsatte bredde, men det er ikke muligt at styre en traktor med vejhøvl særligt nøjagtigt, så derfor kan det ikke garanteres, at vejen bliver høvlet nøjagtigt til den matrikulerede bredde. Hvis en grundejer ønsker, at Grundejerforeningen skal varetage vejvedligeholdelsen, må man således acceptere en vis tolerance i forhold til vejbredden.

 

Der bliver etableret afløb, hvor der er behov for det, for at lede regnvandet væk fra vejen.

 

Vejene anlægges og vedligeholdes med grus, og rabatterne skrabes for at holde dem fri for bevoksning.



Bevoksning langs vejene bliver beskåret maskinelt til den matrikulerede bredde på vejen og til 4,5 m. højde.


Hvis grundejerne på en vej eller et vejstykke mellem to sideveje ønsker, at Grundejerforeningen vedligeholder deres stykke af vejen, skal alle grundejerne være enige om, at Grundejerforeningen skal vedligeholde deres vej/vejstykke.

 

Herefter kan grundejerne henvende sig til Bestyrelsen for Grundejerforeningen for at få denne til at varetage vedligeholdelsen.

 

Hvis en grundejer ikke ønsker, at Grundejerforeningen skal vedligeholde vejen ud for dennes grundstykke, skal dette meddeles skriftligt til Bestyrelsen.


Herefter vil Grundejerforeningen ophøre med at vedligeholde hele den pågældende vej/det pågældende vejstykke.